28438502
hanne.steensen@lic-mail.dk
hannesteensen.123hjemmeside.dk
Billedkunstner
Baggrund
Mit livssyn og mit kunstneriske udtryk er påvirket af min opvækst på Bornholm som datter af en skovfoged i Almindingen – både egnens kunstnere, klipperne, lyset og havet, samt mit møde med dyr, har været en inspiration. Dyr er stadig en stor inspiration. Jeg er også påvirket af ophold i London og Israel.
Uddannelse: Jeg er Cand. Mag. og har undervist i gymnasiet og HF i engelsk og billedkunst.
I 2-3 år malede jeg på ”Billedskolen på Jagtvej” . Skolen hedder nu Københavns Kunstskole. Jeg har også været en del af atelierfællesskabet BKV, Trekronergade i Valby.
Fra 2011 – 2022 var jeg medlem af den lokale kunstgruppe 12Soranere i Sorø kommune, hvor jeg nu bor.
Jeg har deltaget i disse censurerede udstillinger: Knabstrup Kulturfabrik (Vestsjælland), Hvidovre og Hillerød.
Min Kunst
Som barn tegnede jeg altid. Jeg har seriøst malet ad flere gange, men primært fra 2005 og frem, både olie- og akrylmaleri. Jeg tilkender mig ikke en bestemt stilart, og mit udtryk og motivverden er mangeartet. Udgangspunktet er forskellige temaer: barndom, dyr, mennesket, menneske kontra natur og ofte med et miljømæssigt perspektiv. Jeg bruger ofte skæve vinkler, overdimensionering, og man kan ikke regne med at det er et realistisk billede, beskueren ser foran sig.
Det er som oftest vigtigt for mig at formidle en bestemt atmosfære. En bekendt har kaldt dem Sindbilleder, og at de ofte fortæller en lille historie. Der kan være et symbolsk indhold, og ofte er der et andet indhold, end det man umiddelbart ser. Billedkompositionen er meget vigtig for mig. Generelt eksperimenterer jeg med farver og stoflighed – og i nogle malerier er det så også selve budskabet.