Peter Theill


Kongens Lyngby
 
Telefon: 4076 1842
photo@ptheill.com
www.peter-theill.com
Instagram: @petertheill
 

Fotografi
 
Har arbejdet seriøst med foto-mediet i 15-20 år. Bruger kameraet til at afsøge og registrere det ”usete” i naturen og i det menneskeskabte.
Arbejder typisk i serier og pt med det forfald, der sker på og i forskellige overflader i det bymæssige rum: Med tiden er det som om naturen igen overtager det mennesket har skabt, og nye udtryk opstår som fascinerer og inspirerer.
 
Råmaterialet til mine billeder er samlet fra utallige rejser i ind- og udland, og resultatet er nye former, linjer og mønstre, som i mine kompositioner, beskæring og efterbehandling bliver til abstrakte billeder. Jeg arbejder typisk i serier – ofte flere (meget) forskellige samtidigt.
Serien der udstilles på Morild i 2023 har titlen ”Usete Billeder”. Det er af motiver mange umiddelbart ville passere i virkeligheden, uden at registrere dem, men som i min efterfølgende bearbejdning bliver til færdige fotografiske værker.
I mange af billederne er der referencer til kunsthistorien og begrebet ”pareidolia” spiller også ind, altså vores tendens til at se mennesker og andre levende væsener i døde ting.