Olaf Christiani



Egebjergvej 240
Strandhusene
4500 Nykøbing Sjælland

Tlf.: 60153087
Email: 
olaf.christiani@gmail.com
Instagram: 
https://www.instagram.com/olaf.christiani_keramik/
Facebook: 
https://www.facebook.com/OlafChristianiKeramik

Artist statement
Jeg laver keramik. Jeg vil ikke sige, at jeg er keramiker, for jeg har ingen formel uddannelse, ej heller er jeg pottemager. Jeg laver ting af ler, fordi det er et fantastisk materiale, og fordi jeg ikke kan lade være. Leret har rejst en lang vej, før det er kommet til mit værksted. Det kommer oprindeligt fra bjerget, fra klippen, og det er dannet gennem millioner og millioner af år. Nu er det landet her på mit værkstedsbord og jeg skal yde det respekt. Det handler om arbejdet med de fundamentale elementer: jord, vand, luft og ild. Det er skræmmende, udfordrende og fantastisk.

Jeg arbejder primært med pladeteknik i rullede eller skårne plader. Keramikken har interesseret mig og jeg har lavet det on-off i 30 år ved siden af et andet arbejde. Jeg har nu haft eget værksted i snart 4 år.

Jeg prøver hele tiden at finde nye udtryk i former, dekorationer og glasurer og i samspillet herimellem. Her giver pladeteknikken nogle muligheder i de skulpturelle former. Men der er også
begrænsninger i fraværet af de sfæriske former, der kan skabes ved at dreje. Det er bare en udfordring. Jeg tilstræber, at mine værker indeholder en dialog, der udfordrer følelserne og/eller tankerne hos beskueren. Dialogen kan være mellem form, dekoration og/eller glasur i værket. Altså en indre dialog i værket. Eller dialogen kan opstår ved at referere til et begreb eller koncept, som kan vække genklang i beskueren.

UDSTILLINGER
Kunstforeningen Solvognen, Odsherred kommune; marts- april 2021
Pakhusgalleriet, Kunstdage i Odsherred, maj-juni 2022
Roskilde Åben 2022, Roskilde Kunstforening, nov.- dec 2022
VK 23, Æglageret, januar-februar- 2023

Om mig
Jeg er Cand. Scient. i biologi fra Københavns Universitet fra 1985. Jeg har arbejdet mere end 30 år med naturbevaring og -forvaltning i Miljøministeriet og som privat konsulent. Nu er jeg
pensioneret. Jeg flyttede til Odsherred i 2013 og bor sammen med min kone ved vandet i Strandhusene. Jeg er meget glad for Odsherreds landskaber, strandene, fjorden, havet og himlen, og det er en daglig inspiration. Jeg flytter aldrig.