Karen Hilden

Arkitekt og Billedkunstner 

Svinget 19, 4300 Holbæk

Klitvej 4, 4500 Nykøbing Sjælland

Mobil: 30 30 63 32

karen.hilden@mail.dk

www.karenhilden.dk

Facebook og Instagram: Karen Hilden

Akryl på lærred.

Karen Hilden er en eminent tegner, det viser sig i hendes arbejder som arkitekt, designer og maler. Malerierne “Tangoens sjæl”“Milonga I” og “Milonga II” viser sensuelle dansescener. Parrene danser argentinsk tango, vel at bemærke den ”sociale tango” til forskel fra showtango. Den sociale tango startede på gaden i Buenos Aires og er derfor primitiv, men samtidig elegant, livlig, opløftende, sensuel, melankolsk, tragisk og ironisk.

Alt dette forsøger hun og med stort held at udtrykke gennem sine malerier. Det er helt tydeligt, at hun forstår dansen og derfor er det muligt for hende at udtrykke sjælen i denne specielle dans. Hun maler ikke klicheen tango, men udtrykker sjælen i den specielle dans. For at overføre sine oplevelser og glæde ved at danse til lærredet, arbejder hun med maleriets mathed og glans.

Glansen forstærkes i partier med perlemor og guld. Herved udnytter hun, at beskuerens oplevelse af maleriet bliver en levende bevægelse, som er afhænger af, hvordan lyset falder. Maleriet ændrer sig fra morgen- til aftenlys, fra dagslys til elektrisk lys og fra hvilken vinkel, beskueren ser maleriet. I “Tangoens sjæl” er baggrunden erstattet af små, bølgende penselstrøg, der understreger de dansendes fælles rytme. Malerierne fremtræder som en blanding mellem tegning og maleri. Hun udnytter tegningens lette streg til at understrege dansernes lette bevægelser i dansen.

I 2018 startede hun en ny disciplin med et utal af digitale billeder på Ipad. “Mørke på en dug” viser spontan glæde af det sete og en følelse af tusmørke og tryghed. Dette medium sætter hende fri i en eksplosion af billeder. Hendes digitale billeder rummer en særlig spontanitet, og billederne får derfor et meget intensivt udtryk.