Inge Prier

SKULPTØR OG BILLEDKUNSTNER

Galleri Prier
Birkebovej 2/Rørvigvej
4581 Rørvig
Mobiltlf.: 60 91 86 48
mail@ingeprier.dk
www.ingeprier.dk

 

MENNESKE – SYMFONIER

”Med udgangspunkt i dette tema kan beskueren
opleve mine skulpturer og billeder med rum og
flader fra naturen med skønne harmonier”

Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være og oplever en indre glæde, når det jeg søger opstår. Lysten fremkommer efter skønne udflugter eller drømme og længsler forstærkes.Jeg maler med mange forskellige materialer og har det bedst, når farverne fører mig et stykke ad vejen. Jeg bruger hele lærredet som rummet, hvor lyset næsten altid er det vigtigste for mig. Herudover er det fragmenter som kan være mure, felter og hvor mennesker kommer i en balance med farverne og det uendelige opstår. Det drejer sig ikke om det naturalistiske, men at opnå et koloristisk og abstrakt motiv, hvor farverne går over i det sanselige og giver følelse og balance.“Overfor Inge Priers malerier står man som beskuer tilbage med en følelse af stærk energi, ro og harmoni”.Mine skulpturer er lange og slanke, ofte sammensat i grupper, hvor mennesker er det primære og helt har sin egen historie. De er fremstillet i ler og er belagt med forskellige begitninger og oxyder, som gør dem naturlige og sanselige, ofte også med lidt bladguld for særlig markering. De fremstilles i alle højder, hvor det især er det livsbekræftende i forskellige vækstformer som betager mig.”Mine skulpturer er genkendelige i den verden vi lever i, med sindets stærke og svage sider.”Jeg er opvokset på Corselitze Skovdistrikt.
Debuterede i 1977 på “Galleri Vejlegården” i Roskilde. Lærer og instruktør i Vestsjællands Amtskommune, Holbæk Oplysningsforbund og andre forbund. Godkendt kunstner i Vestsjællands Amt. Åbnede i 2001 “Kunstnerbutikken Se-Ind” i Holbæk. Har fra Pinsen 2005 åbnet eget galleri i mit sommerhus i Rørvig.