Trine Kent



Trine Kent
Ved Volden 2b
4571 Grevinge
Tlf. +45 20612195

trinekent@gmail.com
Atelier i Kunstnerfløjen:
Annebergparken 35
4500 Nykøbing Sj.
Trinekent.com

Billedkunstner Trine Kent (f.1976) har fokus på lys og liv i sine billeder. Hun arbejder her med et helt særligt nærvær. Trine skildrer livet og nuet i form af stemningsfulde malerier, hvor vi møder landskaber, portrætter og billeder med et øje for den samtid vi bevæger os i. Kunstneren arbejder med mange lag og intense farvesammensætninger, der på en og samme tid skaber ro og bevægelse i de livagtige og sanselige billeder.

Trine finder meget inspiration i Odsherreds landskaber. Her er hun vokset op og er efter rejser og studier, vendt tilbage til den natur, som kan genkendes i mange af værkerne. Kunstneren maler med stor indlevelse og tilstedeværelse i sine værker. Her opleves en særlig dybde, der inviterer beskueren med ind i en verden af genkendelse, sansninger og en særlige forbundethed, hvor naturen ofte er tilstede.