Artist Talk 2022

Artist talk
Sidste år begyndte vi med Artist Talk. Det viderefører vi i 2022.

Morild inviterer til 5 gange Artist Talk med nogle af vores kunstnere og gæstekunstnere.
Her har du mulighed for at møde kunsterne og stille spørgsmål til deres værker, arbejdsprocesser og til deres kunst generelt. Kom og få et større indblik i den kunstneriske proces og tankegang, der ligger bag værkerne.
 
De enkelte kunstnere har en meget forskellig tilgang til fremstilling af deres værker. En fotograf er ikke bare en der fotograferer, der er en lang proces førend et foto, bliver til kunst. Et maleri er måske malet mange gange førend det har suget kunstneren ind i værket, så vedkommende oplever det som en del af sig selv.
Kom og høre om processen og stil spørgsmål.

Der er fem Artist Talks, hvor kunstnerne fortæller om deres motivvalg og metoder.

Det foregår på følgende 5 mandage kl. 14.00-15.00.

11.7.        Anja Christensen, maleri         
18.7.        Maja de Hemmer, maleri         
25.7.        Jørgen Bang, maleri                
01.8.        Annemarie Jepsen, akvarel op tegning      
08.8.        Jens E Pedersen, foto

Anja Christensen (11.7.)
Mine malerier er inspireret af nordisk mytologi og vikinger. Store kræfter og stor lidenskab var på spil hos vikingerne. De opnåede stor udvikling og store bedrifter. Deres håndværk var storslået og deres livsfortælling/gudedyrkelse var voldsom, livsbekræftende og intens.
Mine malerier er fortolkninger af stemninger og sjælfulde fortællinger. Jeg bevæger mig mellem det vi ved, det vi tror og det vi drømmer om en svunden tid. Jeg vil fortælle om hvordan mine malerier bliver til:
Tankerne jeg gør mig og hvordan jeg maler. 

Maja de Hemmer (18.7.)
Hvorfor ser billederne sådan ud? Kan et abstrakt maleri godt forestille noget?
“Jeg kan bedst lide billeder jeg kan se hvad er” hører jeg af og til. Men Ligesom musik, kan maleriet give et billede af noget, der ellers ikke kan ses og røres. Alle mine billeder handler om noget – en forskellig historie i hvert eneste – der er ingen masseproduktion.
Jeg vil fortælle om hvordan jeg gør, når jeg starter et nyt billede, alt efter om det skal være håndgribeligt eller abstrakt,  og om teknikerne jeg bruger undervejs, hvor jeg blandt andet trækker på metoder, jeg har lært på Kunstskolen Odsherred og på erfaringer fra min arkitektuddannelse.

Jørgen Bang (25.7.)
Jeg finder inspiration til mine billeder i motiver, som jeg kommer forbi, enten i hverdagen eller på ferie. Mine motiver er figurative, hovedsagelig landskaber men på det seneste er der også dukket personer op. Ud fra et fotografi går jeg i gang med at fortolke motivet, både i stilisering, abstraktion og farveholdning.

Annemarie Jepsen (1.8.)
Mine nye værker er inspireret af min mors skolerejse til Sverige i slutningen af 1930erne. Gamle S/H foto og en artikel i datiden lokale avis er brugt til skitsearbejdet.
Malerierne er udført som mixmedia med collage af bibelpapir, gouache og akvarel på plade.

Jens E Pedersen (8.8.)
Jeg søger tit et grafisk udtryk i mine motiver. Flere fotos er street art motiver, må man det? Mange af mine fotos er en form for dokumentation. Det er overvejede farvefotos jeg arbejder med, men sort/hvid findes. Mine seneste værker er manipulerede billeder, hvor jeg blander to eller flere fotos og evt. tilføjer ekstra farve. Fotoets udtryksform afhænger meget af hvilket materiale, det bliver trykt på.